Untitled-1

Prissammenligning af bookingsystemer

Nystartede frisører, kosmetologer og andre der arbejder med personlig pleje har som alle andre iværksættere mange udfordringer i start-up fasen. Ét af disse er valg af digitale løsninger til bookingsystemer og herunder, kasse- og lagerhåndtering.  

Selvom nystartede virksomheder typisk bombarderes af tilbud fra de it-virksomheder der er mest fremme i skoene, kan der være mange penge at spare ved ikke at hoppe på det første tilbud der kommer ind af brevsprækken eller indbakken. Det kræver research og en masse læsning – ELLER blot denne simple guide og prissammenligning – og det kan rigtig godt svare sig at læse videre. Det viser sig nemlig at rigtig mange virksomheder, store som små, betaler store månedlige summer til løsninger, hvor de faktisk slet ikke har brug for de indbyggede funktioner. En rundspørge* har vist at op mod 70% betaler for bookingsystemer der kan mere end det de bruger og endvidere at de ved at skifte til et konkurrerende bookingsystem, vil kunne spare op mod 15.000 kr. årligt.

For at lette dit valg af bookingsystemer, har vi lavet denne simple guide og prissammenligning så du nemt kan vælge den løsning der passer bedst til dit budget og din virksomhed. Vi har i sammenligningen kigget på de mest populære udbydere af bookingsystemer og sammenligningen bygger på de billigste “pakker” da vi i denne artiklen fokuserer på nystartede virksomheder i branchen for personlig-pleje.


 Sammenligning

Vi har valgt at sammenligne de mest populære bookingsystemer til virksomheder i branchen for personlig-pleje. Vi sammenligner C-Bit, Hair Tools, KlikBook.dk, Terapeut Booking, Admind Hair og Onlinebooq.

Untitled-1

* Kræver betaling for 3 mdr.
Grøn = billigste, Rød = dyreste 

C-Bit (eadministration)

C-Bit har eksisteret i over 10 år i branchen og har udviklet booking-, kasse- og lagersystemer til bl.a. bagere og frisører i Norge, Sverige, Danmark og Tyskland.

Fordele: Meget avanceret. Mulighed for at opgradere til større pakker der kan håndtere de største booking-, kasse- og lagerstyringskrav.

Ulemper: Kræver separat aftale hos NETS for at tage imod online kortbetaling. Lang support ventetid. Dyr startpris.

Hair Tools

Hair Tools er det mest udbredte bookingsystem til frisører i Danmark.

Fordele: Mulighed for at opgradere til større pakker der foruden booking kan håndtere kasse-, lagerstyring og meget mere.

Ulemper: Indehavere kan ikke oprette bookinger fra tablets eller telefoner. Kræver separat aftale hos NETS for at tage imod online kortbetaling. Kræver at man downloader et program til sin computer. Dyreste månedlige abonnementspris og startpris.

KlikBook.dk

Den yngste spiller på markedet. Udviklet af to erfarne iværksættere med stor fokus på brugervenlighed og målrettet mindre virksomheder.

Fordele: Du kan tage imod kreditkortbetalinger med det samme – uden krav om NETS-aftale. Fuldt funktionelt på tablets og mobiler. Systemet kører online på klikbook.dk – dvs. ingen krav om at hente programmer eller apps. Alle funktioner er tilgængelige i alle pakker.

Ulemper: Ikke mulighed for kasse-integration eller lagerstyring. Dog er fakturasystem integreret.

Terapeut Booking

Forholdsvis nystartet virksomhed målrettet terapeuter.

Fordele: Fuldt funktionelt på tablets og mobiler. Systemet kører online – dvs. ingen krav om at hente programmer eller apps.

Ulemper: Ingen mulighed for kreditkortbetaling. Ingen mulighed for kasse-integration eller lagerstyring. Dog er fakturasystem integreret.

Admind

Københavnsk virksomhed med speciale i booking-, kasse- og lagerstyring for alle typer virksomheder. 

Fordele: Mulighed for at opgradere til større pakker der foruden booking kan håndtere kasse-, lagerstyring og meget mere.

Ulemper: Kræver særskilt app for at se kalenderen på tablets og mobiler. Kræver at man downloader et program til sin computer. Dyreste månedlige abonnement. 

Onlinebooq

Mindre fynsk virksomhed fra 2009.

Fordele: Fuldt funktionelt på tablets og mobiler. Systemet kører online – dvs. ingen krav om at hente programmer eller apps.

Ulemper: Kræver separat aftale hos NETS for at tage imod online kortbetaling. Ingen mulighed for kasse-integration eller lagerstyring. Dog er fakturasystem integreret.


Sammenfatning 

C-Bit, Hair Tools og Admind tilbyder meget avancerede systemer der kan håndtere stort set alt i din virksomhed. Det koster en del mere end de øvrige systemer, men disse tre virksomheder kan også hjælpe dig med både terminaler, printere og sikre kasser.

De samme tre virksomheder bygger alle på et program man skal downloade og installere på sin computer. Det er en forældet procedure set i forhold til hypen om at alt skal være i “skyen” og sandsynligvis også årsagen til at nogle af dem har problemer med at få det hele til at spille på tablets og mobiltelefoner.

C-Bit, Hair Tools, Admind og Onlinebooq tilbyder alle at man kan opgradere til dyrere pakker, hvilket giver mulighed for at kunder kan betale med kreditkort ved booking. Først skal man dog selv søge NETS og Teller om indløsningsaftaler hvilket koster 3750 kr. i oprettelse og derefter 2000 kr. om året. KlikBook.dk tilbyder som de eneste at man kan tage imod kreditkort med det samme – uden  krav om indløsningsaftaler.

Fælles for de øvrige virksomheder, Onlinebooq, KlikBook.dk og Terapeut Booking er at de alle er systemer i skyen. Dvs. systemer hvor man logger på fra virksomhedens hjemmeside og dermed har hele systemet kørende i browseren. Det er smart og nemt – og nok den vej vinden blæser hvis man skal se lidt fremad.  KlikBook.dk og Terapeut Booking er oven i købet optimeret til tablets og mobiler.

Disse tre virksomheder er samtidig de mindst avancerede og  tilbyder hverken printere,  scannere eller andet hardware – men til gengæld er de billigste bookingsystemer på markedet.


Konklusion

Hvis du er nystartet eller mindre virksomhed og har en forventning om dit firma vokser, er KlikBook.dk det bedste bud. Her er du som enkeltmandsvirksomhed i gang for kun 89 kr. pr. måned og for op til 5 medarbejdere koster det 199 kr. pr. måned. Og faktisk er det med øjeblikkelig mulighed for at tage imod Dankort, Visakort og Mastercard når dine kunder booker. Systemet er tilmed meget overskuelig og nemt at komme i gang med – og så er det endda det billigste bookingsystem på markedet. Ingen startpris, ingen bindingsperiode og gratis sms’er. Se mere her

Er du allerede veletableret virksomhed med +5 ansatte og har store krav til kassesystem og lagerstyring er C-Bit eller Admind det beste bud. Er du i frisørbranchen er Hair Tools også et fornuftig valg. Systemerne er meget avancerede og koster også derefter. Men når du har gennemskuet alle funktionerne, har du også hvad du skal bruge – og i mange tilfælde også langt mere.

I korte træk vinder de mindre virksomheder eller enkeltmandsvirksomheder ved at vælge Onlinebooq, KlikBook.dk eller Terapeut Booking. De større og mere etablerede virksomheder med mange ansatte og avanceret krav til booking, lager og kasse bør vælge C-Bit, Admind eller Hair Tools.

 

* Mundtligt interview i centrale og ydre dele af København, nov/dec 2014. Primært frisører, kosmetologer, fodterapeuter og alternative behandlere.
Vi tager forbehold for fejl og prisændringer. Alle oplysninger her er baseret på interview med virksomheder, samt den information vi har kunne finde på hjemmesiderne for de virksomheder vi har sammenlignet.
Priserne er taget fra de pågældende bookingudbyderes hjemmesider på artiklens udgivelsesdato.