Kategoriarkiv: Funktionssammenligning

HjemmesideSammenligning03

Disse bookingsystemer tilbyder at lave din hjemmeside

Som nystartet frisør, kosmetolog, massør eller lignende kan det virke uoverskueligt at skulle oprette en hjemmeside, hvis man aldrig har forsøgt sig med det før. Hvor starter man henne, hvad koster det, hvordan skal den se ud? Heldigvis tilbyder visse bookingsystemer også at oprette din hjemmeside samtidig med at de opretter dit bookingsystem.
Fælles for hjemmesiderne, der oprettes gennem de forskellige bookingsystemer er, at de følger en skabelon som du har mere eller mindre mulighed for at strukturere som du vil med tekst, billeder og farver.

KlikBook

KlikBook tilbyder at oprette din hjemmeside for 995,- med efterfølgende månedsbetaling på 149,-. Hjemmesiden er overskuelig, med tydelige menuknapper og et slideshow af billeder foroven – såfremt det ønskes. Som udgangspunkt er siden udstyret med fire menuknapper, der kan dog tilføjes yderligere efter behov. Som behandler har man 100% styr over hvilke ting, der lægges op og man leverer således selv tekster og billeder og vælger farvetema til menu mm.

Hvis man har bookingsystem hos KlikBook placeres bookingmenuen lokalt på siden – der er altså ikke brug for et bookinglink, der sender dine kunder væk fra siden for at booke en tid. KlikBook kræver heller ikke at dine kunder opretter brugerprofiler for at kunne booke en tid, som de så skal huske brugernavn og kode til næste gang de vil booke en tid. De vælger behandling, dato, tid og skriver deres oplysninger ind og er færdige. Knappen ‘Book Tid’ går igen på alle faner, så potentielle kunder har let ved at komme frem til der, hvor de skal booke. Sådan har du det bedste grundlag for at konvertere besøgende på hjemmesiden til kunder i butikken. KlikBooks bookingsystem genkender tilbagevendende kunder, så du som behandler, i din kalender, kan se om du tidligere har skrevet journal til kunden eller om de er stamkunde.
Skal siden opdateres med nye billeder eller lignende, sender du blot materialet til KlikBook. Hjemmesiden henter selv åbningstider og oplysninger om de behandlinger, der tilbydes i din klinik fra dit bookingsystem og opdaterer hjemmesiden med dem.

CBIT

CBIT tilbyder også at oprette din hjemmeside og giver flere forskellige valgmuligheder af udformning. Prisen for oprettelse af hjemmeside er 2.995,-. Efter oprettelse koster det 249,- om måneden.
Det er muligt at vælge mellem tre overordnede designs, hver med to forskellige varianter, så der er større frihed under udvalget af den overordnede struktur. Også her har man mulighed for at vælge farver, indsætte sine egne billeder og tekster. Når hjemmesiden er aktiveret modtager man en guide til administrering af siden.

Når dine kunder skal booke tid hos dig sendes de videre til en ekstern bookingside, hvor kunden skal logge ind med mobilnummer eller e-mail. Løsningen virker ikke helt så elegant som hvis bookingen havde foregået lokalt på hjemmesiden og uden brugeroprettelse – det forlænger/besværliggør bookingprocessen for kunden og man kan risikere at miste en eventuel booking fordi kunden skulle gennem for mange trin.

Hairtools

Køber man Hairtools’ bookingsystem får man en hjemmeside med i prisen. Siden er yderst enkel, med en hvid firkant på sort baggrund, hvor der er mulighed for at indsætte logo, et billede, en kort præsentationstekst, åbningstider, kontaktoplysninger og et bookinglink. Mulighederne for at personliggøre sin side er derfor begrænsede til ganske få elementer, fordi alt skal stå på samme side. Det gør siden overskuelig, men den egner sig eksempelvis ikke til at liste salonens/klinikkens behandlinger, medarbejdere eller til et billedgalleri.
Siden har således mere udtryk af et visitkort end et værktøj behandleren aktivt kan bruge til at vise sin salon frem og opdatere med spændende indhold. Også her er det ærgerligt at selve bookingen ikke foregår på siden. Dertil er ‘gå-til-booking-knappen’ ganske lille, så på trods af den beskedne mængde indhold på siden, “forsvinder” knappen, der må siges at være det mest essentielle element på siden.

Gecko Booking

Gecko Booking tilbyder hjemmeside for 395,- om måneden, med oprettelsesgebyr på 4.995,-. Gecko Booking har, ligesom CBIT, forskellige skabeloner at lave din hjemmeside ud fra. Har man også bookingsystem hos Gecko Booking integreres bookingen lokalt på hjemmesiden. For 595,- om måneden kan man få en hjemmeside med webshop. Hjemmesiderne Gecko Booking opretter egner sig derfor også bedst til lidt større saloner og klinikker, der har mulighed for at betale den høje månedspris og oprettelsesgebyr – Har man dog midlerne, vil man også få en pæn hjemmeside.

Admind Care

Har man bookingsystemet Admind Care kan man få oprettet hjemmeside gratis gennem dem. Admind Care fås i forskellige pakker og koster mellem 295,- og 595,- om måneden. Den gratis hjemmeside er sparsom, men der er mulighed for flere faner, der kan tilpasses med forskelligt indhold, såsom en liste med typer af behandlinger, der tilbydes i salonen eller klinikken.

Knappen hvor kunder skal booke tider er tydelig og i fokus, hvilket vil hjælpe flere kunder til at bestille tid. Desværre tages kunderne videre til en ekstern side, hvor de skal oprette bruger og foretage bookingen – igen, man risikerer at miste potentielle kunder ved at gøre bookingprocessen for lang. Et par klik ekstra lyder ikke af
meget, men det har stor effekt på antallet af hjemmesidebesøgende, der falder fra undervejs.

Skærmbillede 2015-08-18 kl. 15.15.42

Disse bookingsystemer giver mulighed for booking af flere behandlinger

At alle bookingsystemer stort set kan det samme, sidder tungt i baghovedet på de fleste. Men hvis du ikke er opmærksom når du skal udvælge det rette bookingsystem til netop din salon, klinik eller hvad end du skal bruge online bookingsystem til, kan det gå voldsomt ud over din indtjening – og i værste fald være afgørende for om du kan drive din virksomhed med overskud.

Denne gang har vi valgt at beskæftige os med muligheden for at tilbyde dine kunder at kunne booke flere behandlinger eller services samtidig. Nogle frisører kan sikkert se fordele i at kunderne kan booke klipning og farvning samtidig og allerhelst uden tidspauser så kunden undgår ventetid. I kosmetologverdenen, kunne man ligeledes forestille sig at en kunde gerne vil kunne booke en ansigtsbehandling efterfulgt af en pedicure.

Om man vil kalde det mersalg eller følgesalg, kan jo diskuteres, men mange vil sikkert se denne feature for obligatorisk for at drive en virksomhed. Vi har testet udvalgte bookingsystemer og giver dig her oversigten over hvilke der tilbyder booking af flere services samtidig.

Skærmbillede 2015-08-18 kl. 15.24.44

Tabellen viser at Terapeut Booking og Time Center ikke kan anbefales når det kommer til multi-bookinger. KlikBook derimod – sammen med C-Bit, Hair Tool og Onlinebooq tilbyder denne mulighed.

Her på hjemmesiden offentliggør vi løbende test og sammenligninger af bookingsystemer, som hjælper dig til at finde det helt rigtige bookingsystem. Husk at tage med i overvejelserne, hvorvidt det er en nødvendighed for din virksomhed at dine kunder kan booke flere behandlinger eller services sammen.

Skærmbillede 2015-03-26 kl. 09.51.57

Sådan ser booking systemet ud for dine kunder

Et lækkert og nemt overskueligt bookingsystem for dine kunder, er alt afgørende når du skal have kunder gennem salgstrakten – og det er det du tjener penge på.

Det er vigtig altid at huske at et bookingsystem har to brugere. Nemlig dig som behandler – men endnu vigtige dine kunder. For uden dem var der jo ikke grund til at have et bookingsystem.

Når man kigger markedet igennem for online booking, er det lagt fra størstedelen af udbyderne der har taget højde for at kunden faktisk også er i centrum, når det kommer til at drive en frisørsalon, kosmetologklinik eller lign. Det er decideret skrækeksemplar derude som efter alt at dømme, jager flere potentielle kunder væk, end gennemfører en booking.

Herunder har vi samlet nogle eksempler på hvordan kunderne ser bookingsiden på din hjemmeside. Bedøm selv hvor du ville booke tid – og hvor du ikke aner hvordan man gør. Brugervenlighed og flow er tilsyneladende kun noget der er nået ind til færreste.

Skærmbillede 2015-03-26 kl. 09.45.41

Shopbook.dk
Første indtryk: Hold op der er meget tekst og information!
Hvis jeg skal booke tid for første gang, vil jeg tænke: “Hmmm… Jeg har da ikke noget login”.

 

Skærmbillede 2015-03-26 kl. 09.46.13

Hairtools.dk
Første indtryk: Hvorfor i alverden skal der være reklame bannere her som slet ikke har noget med min salon/klinik af gøre!
Hvad mon det er for en kode de refererer til?

 

Skærmbillede 2015-03-26 kl. 09.46.31

Admind.fo
T
ekst tekst tekst – og hvad er det for en bookingkode de snakker om? Jeg opgiver!

 

Skærmbillede 2015-03-26 kl. 09.51.03

C-Bit.dk
L
ad være med at starte med en advarsel. Det giver kunden indtryk af at de allerede nu har gjort noget galt. De fleste vil nok rent intuitivt klikke Annuller – men herefter sendes de bort fra bookingsiden. Hmmm…

 

Skærmbillede 2015-03-26 kl. 09.51.57

KlikBook.dk
Simpel bookingsystem. Ingen koder eller login. Tilpasset til mobiler og tablet + og nyttigt med et kort. Der er ingen tvivl om at konkurrenterne herover er af ældre dato end KlikBook.